Café Hygge
Café Hygge
På Farsø Fjord Camping klarer vi opvasken, når I kigger forbi og spiser i Café Hygge. Her serveres lækker mad for alle smagsløg.
Er I mere til en kop kaffe, eller en hjemmelavet romkugle, kan den nydes i ”Oldemors Hjørne”.
Her er stemningen så hyggelig og autentisk, at oldemor helt sikkert kan fornemmes henne i stolen, imens hun hækler og ryger cerutter.
Desserten er der selvfølgelig altid plads til i maven. Vi serverer den gode hjemmelavede is fra Ryå Ismejeri. Når man holder ferie og fri, skal man spise mindst 1 is om dagen.
Vores café ligger i hjertet af campingpladsen, så I voksne kan slappe af på terrassen, imens ungerne hygger sig på legepladsen.